6-årig genoplivet i svømmebad
29. juni 2005
Livreddere genoplivede i dag en seksårig dreng, som var druknet i svømmebad i Kolding
En hurtig indsats fra livreddere reddede onsdag en seksårig dreng, som var druknet i Slotssøbadet i Kolding. Det skriver JydskeVestkystens netavis jv.dk.
Ulykken skete ved 14-tiden, hvor drengen var i badet sammen med resten af sin FDF-gruppe fra Esbjerg. En leder opdagede, at drengen lå livløs på bunden af bassinet og fik omgående fat i livredderne, der bjærgede drengen og gav ham førstehjælp.
Det lykkedes at få drengen til at trække vejret igen, og han blev kørt til sygehuset. Den seksårige får ingen mén efter episoden.
Relaterede sider:
- Med en andens live i hænderne
- Fem hæderspriser
- Årets helt redder barn fra at blive kvalt i burger
- Flypassager reddet fra hjertestop